Åbent brev til
Alle Byrådsmedlemmer i Stevns Kommune
Dagbladet
Lørdagsavisen
Stevnsbladet
Kystvejen, en historie om manglende holdninger til værdier og kommunal svigt.
Kystvejen er et område, som politikerne og ikke mindst borgmester Poul Arne Nielsen gang på gang ved festlige lejligheder og i nytårsudtalelser trækker frem som et værdifuldt rekreativt område i tidligere Vallø Kommune og nu Stevns kommune.
Men hvad er egentlig historien bag dette område.
I 1975 fik Vallø kommune udarbejdet en såkaldt byplanorientering af et af landets fremmeste byplankonsulentfirmaer Møller & Wichmann, der kom frem til, at trafikken til sommerhusområderne er et problem i sommertiden, fordi Kystvejen er så smal, at den ikke er egnet til denne trafik. Byplanfirmaet foreslog derfor, at Kystvejen blev omdannet til en strandpromenade med mulighed for at beboerne på Kystvejen skulle kunne køre til og fra deres grunde.
Er det ikke tankevækkende, at den daværende kommunalbestyrelse allerede i 1975 sad inde med den viden, og hvad skete, intet. I 1975 sad man med et område, der kunne være blevet et enestående rekreativt område i hovedstadsområdet. Det gør jo næsten ondt at tænke på, hvad det kunne være blevet til.
I 1983 fulgte det daværende Hovedstatsråd op med en rapport ”De kystnære områder i Køge Vallø kommuner”. I denne rapport står der f.eks. ”Kystvejen er en meget smal og belastet vej, der fortrinsvis benyttes af beboerne i sommerhusområdet, men da den er en smuk og nuanceret kystvej, er det en yndet vej for endagsturisme. Det medfører visse ulemper, da der ikke er anlagt cykelsti eller fortov, og sommerhusbeboerne er nødsaget til at krydse vejen for at komme ned til stranden.
Der står også i samme rapport, at strækningen fra cafeteriet til Vejs Ende har som begyndelsen af Kystvejen en meget lukket karakter. Området er et intimt miljø med høje træer langs vejen og smukke gamle huse, et sted man får lyst til at gøre ophold.
Det er den tidlige historie, og der er løbet meget spildevand i Køge bugt siden, men det er en anden historie.
En række beboere langs Kystvejen kunne i 1998 se, at udviklingen gik og desværre stadig går i den forkerte retning. Beoerne dannede derfor Kystvejens Grundejerforening, der er en frivillig grundejerforening for alle grundejere langs Kystvejen og de øvrige grundejerforeninger fra området.
Kystvejens Grundejerforening har siden 1998 arbejdet for, at der skulle gennemføres fartdæmpning på Kystvejen, samt at man forsøger at bevare så meget som muligt af områdets grønne karakter. Foreningen er ikke gået ind i problematikken om sommerhusbeboelse contra helårsbeboelse, eller om de enkelte huse er pæne eller ikke pæne. Foreningen har forsøgt at påvirke politikerne til at forstå, hvor vigtigt det er, at man passer på området og styrer udviklingen, så bebyggelserne ikke bliver for voldsomme, og området mister sit grønne karakter.
Så det er jo snart 10 år vi har forsøgt, og hvad har vi opnået, desværre intet.
Kystvejens Grundejerforening startede som nævnt sit virke 1998 og indledte straks en dialog med kommunen og politiet. Den 14. september 1999 blev der afholdt et møde om trafikken på Kystvejen på restaurant Udsigten med repræsentanter fra Vallø kommune og politiet.
Mødet resulterede i, at politiet gennemførte fartkontroller, og Vallø Kommune satte ”trafiksikkerhed på dagsorden”, så fremtiden så lys ud.
I Køge onsdag i 2000 stod der at læse: ”Borgmester
Om der er tale om ansvarlighed, eller den kloge snyder den mindre kloge det er spørgsmålet
En ting er sikkert, der skete overhovedet intet. I Kystvejens Grundejerforening fortsatte vi dialogen i det håb, at vi kunne skabe forståelse for, at forholdene på Kystvejen var og er uholdbare.
Der er næsten ingen ende på møder og arrangementer, der har været afholdt, og de positive tilkendegivelser vi har modtaget. Borgmester Poul Arne har deltaget i de fleste af vores generalforsamlinger og lyttet til medlemmernes bekymringer om forholdene på Kystvejen.
Vi gennemførte også i Kystvejens Grundejerforening en række arrangementer for at få hastigheden ned på Kystvejen.
Vi fik udarbejdet nogle streamere med teksten, som mange også ikke beboere på Kystvejen kørte rundt med
I 2001 gennemførte vi projekt holdningsbearbejdning, der gik ud på, at vi kontaktede personer og firmaer, hvis vogne kørte for stærkt på Kystvejen.
I 2002 og 2003 gennemførte vi en kør lovlig dag. Det gik ud på, at en gruppe af beboere om morgenen, når folk skulle på arbejde og om aftenen, når de kom hjem, kørte frem og tilbage på Kystvejen med
De enkelte tiltag havde i perioder virkning, men den fortog sig desværre igen som tiden gik, og det bekræftede vores vurdering af, at der skal permanente løsninger til at skabe forsvarlige forhold på Kystvejen.
Fra Kystvejens Grundejerforening havde vi da også tilbage i 2001 udarbejde en række forslag.
Det ene var et forslag om at lede trafikken fra den yderste del af Kystvejen ad Strandvejen til Stevnsvej og det andet en forsætning af Kystvejen ved Lunden, så man på den ene side fik en fartbarriere og på den anden side et område, hvor kommunens borgere kan nyde udsigten.
I oktober 2005 afholdt vi et borgermøde med deltagelse af politikere fra de partier, der stillede op til valget i Ny Stevns Kommune (Per Steen Larsen, Poul Arne Nielsen, Varly Jensen, Bjarne Nielsen og Gina Øbakke). Mødet resulterede i, at alle seks politikere tilkendegav, at man ville indgå i en arbejdsgruppe med grundejerforeningen, for i fællesskab at prøve at løse de trafikale problemer på Kystvejen, som har udviklet sig næsten konstant de sidste 35 år. I Dagbladet stod der, at tilsagnet var så utvetydigt, at ingen med blot rimelig samvittighed ville kunne løbe fra dette løfte efter valgdagen.
Vi havde fra Kystvejens Grundejerforening også store forventninger til, at nu ville der ske noget, det var svært at forestille sig andet med klart et løfte fra 6 politikere, men det skulle desværre vise sig at det ikke var tilfældet.
På foreningens generalforsamling i juni 2006 blev Poul Arne Nielsen, Gina Øbakke og Bjarne Nielsen stillet overfor spørgsmålet om, hvor den lovede arbejdsgruppe blev af, og Poul Arne Nielsen erkendte, at han havde ansvaret for, at nedsættelsen af arbejdsgruppen ikke var kommet længere, fordi kommunesammenlægningen havde været mere belastende, end han havde forestillet sig.
Det blev tilkendegivet fra både Gina Øbakke og Bjarne Nielsen, at det havde været sjovere at deltage i mødet, hvis arbejdsgruppen havde været nedsat. De tre politikere tilkendegav, at der var givet et løfte, og at det ville blive holdt, men at man skulle på den anden side af sommerferien.
På baggrund af det klare løfte, der var afgivet, havde vi fra Kystvejens Grundejerforening en klar forventning om, at det var politikerne og Kystvejens Grundejerforening, der skulle i gang med at finde løsninger på trafikken på Kystvejen.
I januar 2007 indkaldte Stevns Kommune til det første møde i en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra såvel Kystvejens Grundejerforening som fra alle andre grundejerforeninger, som gør brug af Kystvejen. På dette møde indledte den nyvalgte formand for Plan- og Teknikudvalget,
En arbejdsgruppe blev nedsat, bestående af repræsentanter fra stort set alle berørte grundejerforeninger. Arbejdsgruppen holdt to møder, der resulterede i et notat af 27. februar 2007, der blev fremsendt til kommunen. Notatet indeholdt konkrete forslag i 3 tempi: 1)”her og nu” løsninger med fartdæmpende udposninger ved udkørsler til Kystvejen, 2) en drejning af trafikken fra den yderste af Kystvejen til at opfatte og benytte Strandvejen som foretrukken vej og endelig 3) forslag til langsigtede løsninger, som krævede større investeringer og integreret kommunale planlægning. Arbejdsgruppen var en positiv oplevelse, da alle foreninger på nær en enkelt var enige om, at forholdene på Kystvejen er uholdbare, og at de valgte løsninger, specielt ”her og nu”-løsningen tog hensyn til, at det på kort sigt vil være vanskeligt at få frigivet kommunale budgetter til at løse problemerne.
Vi ventede så igen i grundejerforeningen, men intet skete. Så inviterede vi Borgmester Poul Arne Nielsen til vores generalforsamling den 26. juni 2007. Poul Arne Nielsen fortalte på generalforsamlingen, at man havde set på de forslag, som arbejdsgruppen havde fremsendt.
Poul Arne Nielsen fortalte også, at forvaltningen havde udarbejdet et overslag, der viste, at de 10 stop op chikaner, som arbejdsgruppen var kommet frem til, ville koste 30.000 kr. stykket i alt 300.000 kr. og at de ville indgå i næste års budgetforhandlinger. Poul Arne Nielsen gav også tilsagn om, at han ville følge op på det forslag om en tidsplan for det videre arbejde, som fremkom under debatten på mødet.
Efter pres fra Kystvejens Grundejerforening fik kommunen ved årets udgang opsat de elektroniske farttavler, de er nu taget ned, og hvad sker der, det er igen det store spørgsmål.
De mangeårige fartmålinger og ingeniørrapporter var via internet stillet til rådighed for arbejdsgruppens arbejde, hvorfor byrådets beslutning kun kan opfattes af arbejdsgruppen som et nyt forsøg fra kommunens side på at trække tingene i langdrag så man igen kunne udskyde nogle ubehagelige men nødvendige beslutninger for at løse problemerne på Kystvejen.
Det er lige før man kan få den tanke, at der ligger en bevidst strategi bag Byrådets behandling af denne sag. En strategi der går ud på at snakke folk efter munden og så lade tiden gå, for så opgiver borgerne nok til sidst.